
Efter adskillige klager fra især Dan og Michael Møl. er billederne nu repræsenteret ved såkaldte thumbs! Så skulle det være betydeligt hurtige at have med at gøre. Billedsektionen er FULDSTÆNDIG OPDATERET med en ny JavaScript-motor! Eneste ulempe (så vidt jeg kan se) er, at billederne indtil videre helst skal have samme størrelse. Det er lidt irriterende ved de oprejste billeder, men jeg prøver at finde en løsning på problemer. En anden ting er at billederne indtil videre er sorteret efter de personer, der har givet mig dem, så den kronologiske rækkefølge vil fra tid til anden være mystisk og ulogisk. Men sådan er der så meget ...
Ifølge Nudansk Ordbog er en pavillon "en selvstændig del af en bygning, der på en eller anden måde skiller sig ud fra det øvrige". Det er netop sådan, jeg håber, denne selvstændige del af storgruppens hjemmeside skal tage sig ud. Jeg vil bringe en række indslag, som jeg selv finder spændende, og fællesnævneren skulle gerne være vores fælles studium og også allerhelst noget med lidt intellektuelt indhold. Jeg er udmærket klar over, at det med det intellektuelle er noget af en mundfuld for mit vedkommende, men som den gode Immanuel Kant siger i Kritik der reinen Vernunft: "Dommens modalitet bidrager intet til dommens indhold, thi en doms indhold udgøres af intet andet end dens kvantitet, kvalitet og relation - den angår kun kopulas værdi." Hvad han mener med det, fatter jeg ikke, men hva' - jeg kan i det mindste binde mine snørrebånd selv!
|